Danske pelagiske fiskere indfører 100% dokumenteret fiskeri

mar 10, 2022

Som de første i Europa, introducerer den danske pelagiske flåde nu fuldt dokumenteret fiskeri på alle fartøjer. Inden udgangen af 2022 er der installeret CCTV og tilknyttede sensorer på alle danske pelagiske fartøjer organiseret i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO).

Den danske pelagiske flåde er en af verdens mest moderne og avancerede. Hvert år leverer danske fiskere mere end 400.000 tons sunde, bæredygtigt og skånsomt fangede sild, makrel, m.m. til millioner af sultne forbrugere verden over. De forbrugere får nu yderligere sikkerhed for, at fisken er fanget ansvarligt og i fuld overensstemmelse med love og regler i både Danmark og EU.

Med endelig effekt fra første kvartal af 2023 vil samtlige fartøjer i DPPOs medlemskreds være forbundet til et lukket datasystem drevet og ejet af organisationen med assistance fra uafhængige tredjeparter. I det transparente system registreres og lagres al relevant fiskerirelateret data fra fartøjerne, inkl. video fra CCTV-overvågning. Alle data og alle oplysninger fra fiskeriet stilles direkte til rådighed for de danske fiskerimyndigheder og andre relevante offentlige og private samarbejdspartnere.

“Medlemmerne har de sidste 30 år været pionerer i europæisk fiskeri — fra udviklingen af nye fiskerier, til bæredygtighedscertificering, til etableringen af et forskningsprogram og phd. skole, til redskabsudvikling, egenkontrol og Kodeks for Bæredygtigt Pelagisk Fiskeri. På alle områder har de danske pelagiske fiskere været villige til at gå forrest i udviklingen. Derfor er etableringen af vores eget kontrolsystem for fuldt dokumenteret fiskeri en naturlig fortsættelse af organisationens og flådens udvikling som en moderne og transparent aktør i europæisk fiskeri. Som producentorganisation er det vores ansvar at sikre, at fiskeriet kan svare på de krav som myndigheder — og, mere vigtigt, forbrugerne — stiller. Nu går vi igen et skridt foran,” siger Esben Sverdrup-Jensen, direktør i DPPO.

Systemet har været under udvikling længe og ventes endeligt klart til installation på fartøjerne i slutningen af 2022. Udviklingen sker i dialog med myndigheder og eksperter.

“For os fiskere er tillid en mærkesag,” fortæller formand, Fridi Magnusen, om baggrunden for det nye initiativ. “Tillid er altafgørende når vi sælger fisk i havnene rundt om i Europa og tillid er livsnødvendigt for sikkerheden ombord på et fiskefartøj. Mister vi forbrugernes tillid, så mister vi vores livsgrundlag. Med vores eget system for fuldt dokumenteret fiskeri kan vi forhåbentlig tackle de fordomme og misforståelser, som kendetegner debatten og fiskeripolitikken og som har medvirket til at underminere tilliden til både fiskeriet og de ansvarlige myndigheder.”

Dyrevelfærd i sildefiskeriet

Dyrevelfærd i sildefiskeriet

I et unikt videnskabeligt samarbejde har Danmarks Pelagiske Producentorganisation sammen med Dyrenes Beskyttelse og en række danske og svenske videnskabelige institutioner undersøgt dyrevelfærden i sildefiskeriet.

læs mere
Effect on catch efficiency and bycatch by introducing an Excluder device in the trawl fishery for lesser sandeel

Effect on catch efficiency and bycatch by introducing an Excluder device in the trawl fishery for lesser sandeel

I denne nyligt udgivne videnskabelige publikation, har DPPO sammen DTU Aqua analyseret reduktionen af bifangst i tobisfiskeriet ved brug af det selektive redskab, Excluderen, udviklet af Egersund Trawl DK og Greenline Fishing Gear A/S. Arbejdet dokumenterer ikke alene at, at der i et moderne tobisfiskeri typisk er en bifangst på under 5%, men også at den allerede lave bifangst kan reduceres yderligere ved brug af Excluderen, så bifangst af kuller, makrel og knurhane minimeres, samtidig med at tobisfangsterne forbliver den samme.

læs mere
Fully Documented Fisheries on all vessels

Fully Documented Fisheries on all vessels

As the first pelagic fishing fleet in Europe, the Danish Pelagic Producers Organisation (DPPO) is introducing Fully Documented Fishing on all member vessels. As a result, more than 50% of all Danish catches are now monitored using CCTV, AI and sensor technology. The system is owned and operated by the DPPO and supported by certified 3rd party Integrated Monitoring and aims at ensuring transparency in the industry and to generate data for marine research and better management.

læs mere