Esben Sverdrup-Jensen har stafetten: Ja tak, til Fiskerikommissionens vision for fremtidens fiskeri

maj 22, 2024

Brexit efterlod dansk fiskeri hårdt såret. Kvoteværdier for mere end 1 milliard kroner er afstået til Storbritannien og fremtidige omsætningsmuligheder er permanent forsvundet for fartøjer, forarbejdningsvirksomheder og de cirka 16.000 mennesker hvis daglige arbejde har tilknytning til sektoren.

“Hvis dansk fiskeri skal kunne udvikle sig efter Brexit, så skal værdiskabelsen i vejret og vi skal blive dygtigere i alle led af værdikæden. Mindre skal blive til mere, eller hvad udad tabes skal indad vindes, som Dalgas skulle have sagt efter tabene i 1864.

Fiskeriet kan løfte meget selv. Vi har i dag én af verdens mest moderne og energieffektive pelagiske fiskeflåder, og vi har med Fuldt Dokumenteret Pelagisk Fiskeri taget ejerskab og ansvar for dokumentation af lov- og regeloverholdelse, dataindsamling, klimapåvirkning, arbejdssikkerhed og forskning.

Men sektoren kan ikke selv løfte og fjerne de barrierer for vækst og udvikling, som kendetegner fiskerilovgivningen i EU og ikke mindst i Danmark. Her skal der politisk handling til. Derfor fik vi en uvildig Fiskerikommission, som kort før jul kom med sine anbefalinger.

I den pelagiske sektor er vi begejstrede for den vision for fremtidens fiskeri, som er resultatet af Fiskerikommissionens arbejde, og som er den røde tråd i de 17 + 2 ekspertanbefalinger, som nu er grundlaget for de kommende måneders forhandlinger om en ny politisk aftale om fremtidens fiskeri.

“Centralt i visionen står et fiskeri, der i videst muligt omfang er sidestillet med andre erhverv og fungerer på almindelige markedsvilkår.” Sådan skrev kommissionens Troels J. Hegland og Peter Grønkjær i en anbefalelsesværdig artikel i Altinget tidligere på året.

I DPPO har vi i årevis efterlyst en reform af fiskerilovgivningen, så vi får fjernet særlovgivning fra fortiden og får skabt rammerne for grøn omstilling og konkurrencedygtig udvikling i dansk fiskeri. Du kan læse mere om vores anbefalinger på dppo.dk.

Vores vision er, at skånsomt pelagisk fiskeri i fremtiden sidestilles med det at drive al anden fødevarevirksomhed, at vi bliver klimaneutrale i 2040, at vi understøtter fortsat innovation i bæredygtige løsninger, og at vi kan give et sundere havmiljø videre til næste generation af mangfoldige fiskere og forbrugere.

Vores vision kan kun lykkes, hvis der er politisk vilje til at ændre regler og lovgivning, som i dag gør det næsten umuligt at generere kapital til næste generation af grønne fartøjer, som blokerer for generationsskifter, som fjerner incitamenter til mere selektivt fiskeri, og som ikke mindst har gjort det næsten umuligt for kvinder at etablere sig i sektoren.

Ingen producerer fødevarer med lavere klimaaftryk end os i det pelagiske fiskeri. Svaret på de globale fødevareudfordringer skal findes i havet – hvis vi ellers gør det rigtigt. Lykkes vi med tidssvarende og konkurrencedygtige rammevilkår og et opgør med særregler fra fortiden, så kan pelagisk fiskeri indfri sit potentiale som et fyrtårn i produktionen af bæredygtige og klimaneutrale fødevarer.

Eksperterne i Fiskerikommissionen har vist vejen. Nu er det op til politikerne at gøre deres vision til virkelighed.

Hermed sender jeg Stafetten videre til Mads Stadum fra Jyske Bank i Skagen.”

Du kan læse DPPO’s forslag til Fiskerikommissionens anbefalinger her. 

Læs Stafetten her i Fiskerbladet.

Dyrevelfærd i sildefiskeriet

Dyrevelfærd i sildefiskeriet

I et unikt videnskabeligt samarbejde har Danmarks Pelagiske Producentorganisation sammen med Dyrenes Beskyttelse og en række danske og svenske videnskabelige institutioner undersøgt dyrevelfærden i sildefiskeriet.

læs mere
Effect on catch efficiency and bycatch by introducing an Excluder device in the trawl fishery for lesser sandeel

Effect on catch efficiency and bycatch by introducing an Excluder device in the trawl fishery for lesser sandeel

I denne nyligt udgivne videnskabelige publikation, har DPPO sammen DTU Aqua analyseret reduktionen af bifangst i tobisfiskeriet ved brug af det selektive redskab, Excluderen, udviklet af Egersund Trawl DK og Greenline Fishing Gear A/S. Arbejdet dokumenterer ikke alene at, at der i et moderne tobisfiskeri typisk er en bifangst på under 5%, men også at den allerede lave bifangst kan reduceres yderligere ved brug af Excluderen, så bifangst af kuller, makrel og knurhane minimeres, samtidig med at tobisfangsterne forbliver den samme.

læs mere
Fully Documented Fisheries on all vessels

Fully Documented Fisheries on all vessels

As the first pelagic fishing fleet in Europe, the Danish Pelagic Producers Organisation (DPPO) is introducing Fully Documented Fishing on all member vessels. As a result, more than 50% of all Danish catches are now monitored using CCTV, AI and sensor technology. The system is owned and operated by the DPPO and supported by certified 3rd party Integrated Monitoring and aims at ensuring transparency in the industry and to generate data for marine research and better management.

læs mere