Nu skal det undersøges, lider fisk fra trawl til last?
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation står bag det flerårige projekt. Forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet, DTU Aqua og Teknologisk Institut skal udføre undersøgelserne. Projektet er støttet af den amerikanske forsknings- og støtteorganisation, Open Philanthropy.
Hvert år fanger danske fisketrawlere ca. 30 milliarder stimefisk – de såkaldte pelagiske fisk. Men ingen ved, hvordan fisk som sild og makrel rent faktisk dør i processen. Det er problematisk, da fisk føler smerte og derfor kan lide, når de dør. Derfor skal et hold af danske og svenske forskere nu følge aflivningen i det første studie af sin slags.
Dyrenes Beskyttelse har indledt samarbejde med Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) for at få søsat projektet. Først og fremmest for bedre at forstå, hvordan de pelagiske fisk dør i forbindelse med turen fra trawlet til lasten.
– Fisk er sansende dyr og fortjener at blive aflivet på en ordentlig måde. Det har vi en formodning om ikke sker i dag, og da det pelagiske fiskeri fanger så utrolig mange fisk hvert år, er det dyrevelfærdsmæssige potentiale enormt, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent for fisk og fiskevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse. Fiskerne hos Danmarks Pelagiske Producentorganisation vil også være med til sikre en så skånsom aflivning som mulig.
– Som fiskere høster vi af naturens overskud. Med det følger et ansvar for, at alle dele af vores aktiviteter foregår så ansvarligt og skånsomt som overhovedet muligt. I DPPO har vi været pionerer i arbejdet med reduktion af klimapåvirkningen fra fiskeri, beskyttelse af havpattedyr og sikringen af langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne. Et nyt fokus på dyrevelfærd er i det lys en naturlig fortsættelse af vores strategiske arbejde for et bedre og mere skånsomt fiskeri, siger direktør i DPPO, Esben Sverdrup-Jensen.
Direktøren i Dyrenes Beskyttelse ser også samarbejdet som et resultat af det stadig større fokus på fiskevelfærd.
– Fiskevelfærd er virkelig dukket op på danskernes radar – og også blandt fiskerne. Det er udgangspunktet for, at vi med et unikt samarbejde mellem fiskerne i Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Dyrenes Beskyttelse kan søsætte denne fælles undersøgelse, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.
Forskere og fiskere, sammen til søs
Første del af projektet skal undersøge velfærden for fisk i det pelagiske fiskeri i dag. Forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet, DTU Aqua, og Teknologisk Institut skal undersøge sild under togter med trawlere i Nordsøen, hvor fiskene lever i store stimer midt i vandsøjlen på åbent hav.
De vil undersøge fiskenes tilstand, når de kommer ombord – for eksempel for de skader, der er sket under selve fangsten. Herefter undersøges, hvordan og hvor hurtigt fiskene dør ombord på båden.
Projektet har opnået finansiering fra den amerikanske forsknings- og støtteorganisation, Open Philanthropy, og det første forskerhold stikker til søs allerede denne sommer. Forskerne forventer at have resultaterne af undersøgelserne klar i 2022.Parterne bag er er enige om, at resultaterne skal kunne bruges til at udvikle nye mere skånsomme aflivningsmetoder i den nærmeste fremtid.
– Vi driver projektet for at opnå håndgribelige forbedringer i fiskevelfærden i det pelagiske fiskeri. Vores håb er selvfølgelig på sigt at udvikle teknologi og metoder, så Danmark kan blive et forbillede for resten af EU, siger Nicolaj Lindeborgh.
– Vi ser samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse som et vigtigt skridt i retning af en bedre forståelse af, hvordan fisk dør i vores fangstprocesser og i udviklingen af mulige tiltag, som kan forbedre vores fangstmetoder. Det er vigtigt for os som fødevareproducenter, at vi optimerer dyrevelfærden i vores produktion. Det skylder vi både naturen og forbrugeren, supplerer Esben Sverdrup-Jensen.
Det danske pelagiske fiskeri er da også et godt sted at starte. Danske trawlere fanger en meget stor andel af de pelagiske fisk, der hvert år går i europæiske net. Den danske del udgøres primært af sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt, som bruges til produktion af fiskemel og fiskeolie.
Hvad føler fisk
