BREXIT har resulteret i en meget betydelig omfordeling af fiskerimulighederne i Europa. For dansk pelagisk fiskeri indebærer BREXIT et umiddelbart tab i kvoteværdier for mere end 700 mio. kr. Et tab som vi forventer fuld kompensation for som led i udmøntningen af EUs Brexitreserve. Brexit indebærer også et tab i omsætning på ca. 90 mio. kr. årligt i form af fisk der ikke længere landes af danske fiskere og råvarer som ikke længere tilgår den danske forarbejdningsindustri. Den direkte kompensation må prioriteres højest. Såfremt der er midler til overs fra Brexitreserven, er det nødvendigt at der igangsættes initiativer, som kan medvirke til at sikre den fortsatte udvikling i dansk fiskeri. En nødvendig genstart af fiskeriet.
For DPPO er der i lyset af BREXIT, fire nødvendige prioriteter for dansk fiskeri:
– Styrkede rammevilkår for sektorens udvikling
– Afsøgning af nye fiskerimuligheder
– Tiltag som kan understøtte fiskeflådes grønne omstilling
– Værdiforøgelse af eksisterende fiskerimuligheder
Styrkede rammevilkår
Fiskeriet er et af de mest gennemregulerede erhverv i dansk erhvervsliv. Det gælder for det praktiske fiskeri på havet, men også for fiskeriets grundlæggende rammevilkår for virksomhedsdrift. En betydelig del af reguleringen af virksomhedernes drift og organisering er unik for fiskeriet og virker hæmmende for sektorens udvikling, for sektorens muligheder for at absorbere de negative effekter af Brexit og for at indfri Regeringens mål om reduktion af CO2 udledningen i 2030.
DPPO finder det nødvendigt, som en konsekvens af BREXIT, at der nedsættes en uafhængig ekspertkommission, som skal udvikle anbefalinger, som kan understøtte udviklingen af dansk fiskeri frem mod 2050. DPPO anbefaler, at Kommissionen bl.a. fokuserer på følgende emner:
– Reguleringen af ejerforhold og mulighederne for ekstern finansiering (A-status) og vertikal integration
– Begrænsninger for intern finansiering i sektoren (herunder forslaget om A/B kvoter)
– Mulighederne for generationsskifter
– Beskatningsregler for fiskere
– Kapacitetsreguleringen
– Tiltag som kan accelerere grøn omstilling i fiskeriet
Afsøgning af nye fiskerimuligheder
Havet rummer uudnyttede ressourcer. Danske fiskeres evne til at udvikle nye fiskerier er grundlaget for Danmarks styrkeposition i globalt fiskeri. Uden danske fiskeres pionerånd, havde vi i dag ikke kvoter på bl.a. havgalt, blåhvilling, atlantosild, lodde, hestemakrel m.m. Et af de uudnyttede ressourcer som videnskaben peger på, er de mesopelagiske arter.
For at kompensere for tabte fiskerirettigheder og undgå en evt. resulterende strukturtilpasning af fiskeflåden med dertilhørende nedgang i arbejdspladser i land foreslår DPPO, at der afsættes midler til udvikling af et mesopelagisk fiskeri.
Mesopelagiske fisk er fisk, som lever på dybder mellem 200-1000 m, såsom lysprikfisk og laksesild. Ressourcen er bl.a. af det norske Havforskningsinstitut vurderet til at udgøre en væsentlig potentiel kilde til fiskemel og olie, som der er en stadig større efterspørgsel på. Man har derfor derfor allerede iværksat projekter til at udvikle fiskeriet.
Historisk er fangstrettigheder til nye fiskerier blevet uddelt på baggrund af fiskerihistorik fx senest med havgalt. Det er således nødvendigt, at Danmark også deltager i udviklingen af fiskeriet, for at kunne gøre krav på en del af en kommende kvote.
Tiltag som kan understøtte fiskeflådes reduktion i CO2 udledning
Regeringen har sat en ambitiøs kurs for Danmarks klimaindsats. DPPO er som partner i Regeringens Klimapartnerskab for det Blå DK en aktiv medspiller i indsatsen for at reduceret CO2 udledningen med 70 % i 2030.
Brexit og de økonomiske konsekvenser der følger, kan sætte en kæp i hjulet på den grønne omstilling i fiskeriet. Med midler fra EU’s Brexitreserve kan vi sikre at udviklingen ikke går i stå. Et værktøj kunne være, at sikre pulje til gratis klimarådgivning ved om- og nybygning af fartøjer. Ved gennemførsel af reparation, service og nybygning skal der skabes øget opmærksomhed om klimaudfordringen gennem viden og rådgivning til den enkelte fisker både på det adfærdsmæssige område og det tekniske felt set fra et klimamæssigt perspektiv.
Værdiforøgelse af eksisterende fiskerimuligheder
Danske fiskere har mistet betydelige fiskerimuligheder som følge af Brexit. Vi skal derfor finde nye veje til at optimere de værdier vi har. DPPO ser to muligheder. 1. styrke forvaltningen af de bestande vi fisker på i dag og 2. optimere værdien af de fisk vi fanger på eksisterende og nye markeder.
1. Forskere organiseret under Nordic Marine Think Tank har med støtte fra Nordisk Råd analyseret udnyttelsen af en lang række bestande i Nordatlanten. Konklusionen er at bl.a. sild i Nordsøen udnyttes på et niveau, der ligger langt under MSY, som ellers den erklærede målsætning i EU’s fiskeripolitik. Der ligger et betydeligt økonomisk potentiale i at styrke forvaltningen af fiskebestande, som i dag er underudnyttede, men det kræver en målrettet indsats fra både forvaltere og det videnskabelige miljø. DPPO anbefaler at der afsættes midler til en styrket indsats med henblik på at sikre fiskeri på MSY-niveau for de bestande der skaber mest værdi for Danmark, herunder sild i Nordsøen.
2. Coronakrisen har haft store negative konsekvenser for eksportmarkederne, brexit forstærker denne situation. Derfor er der brug for, at der gøres en ekstra indsats for at få eksporten tilbage på sporet. DPPO anbefaler, at der skrues op for indsatsen for at ”brande” dansk fisk internationalt som det kvalitetsprodukt det er. Danmark har en af verdens mest moderne og klimavenlige fiskeflåder og måske verdens mest effektive forvaltnings- og kontrolsystemer. Den fortælling skal bredes ud på verdensmarkedet og skabe merværdi for danske fiskeprodukter og ingredienser. For at identificere de eksportmarkeder med det største potentiale etableres et samarbejde mellem fiskerierhvervet og relevante ministerier. Derved sikres en målrettet og effektiv indsats til gavn for beskæftigelsen og eksporten.
