Brexit-aftalen omhandler bl.a. adgang til store fiskeområder, som danske fiskere i dag har adgang til.
Den 15. oktober blev Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, interviewet i DR – TV AVISEN Morgen.
Læs nedenfor, hvorfor Brexit kan have store konsekvenser for de pelagiske fiskere.
Hvilken betydning får det konkret for de pelagiske fiskere, som du repræsenterer, hvis der bliver lukket af for at fiske i britisk farvand?
De pelagiske fiskere fanger ca. 70% af deres fangst i Britisk farvand, så uden adgang til britisk farvand skal vi finde nogle andre fiskeområder at fange fisken i. Det er selvfølgelig en stor udfordring såvel tidsmæssigt som klimamæssigt. Der er ingen garanti for, at de fisk, vi lander i dag i Danmark, også i fremtiden vil blive landet i Danmark, hvis vi skal ind og ændre vores fiskerimønster. Og det koster arbejdspladser i de kystnære kommuner som Hanstholm, Hirtshals, Skagen mv.
Hvad betyder det konkret for de regionale områder?
I dag understøtter Dansk fiskeri ca. 16.000 arbejdspladser, og når vi hører om en omsætningsnedgang på 30% for en fisker i Hansholm, så er det 30% af den omsætning, som understøtter de regionale arbejdspladser. Det er svært at forestille sig en situation, hvor det ikke vil koste rigtig mange arbejdspladser i forarbejdningsindustrien på land og selvfølgelig også i det helt konkrete fiskeri.
Hvad i forhold til forbrugerne – får det en betydning for prisen?
Jeg ved ikke, om det kommer til at betyde noget for prisen for fisken, da fisk handles på det globale marked, men det kommer til at afspejle sig i det klimaaftryk, som fisken afsætter, hvis vi skal sejle længere væk og bruge længere tid på at fange de samme fisk, som vi fanger i dag. Så får fisken et andet klimaaftryk, end det har i dag. I dag er fisken det bedste klimavalg overhovedet for den danske forbruger.
Har I forberedt jer på det værste?
Siden sommeren 2016, hvor briterne valgte at træde ud af EU samarbejdet, så har vi tænkt i et no-deal-scenarie, hvor vi står uden adgang til britisk farvand. Så alle vores rederier har forsøgt at ruste sig, så godt som man nu kan, men usikkerheden er der stadigvæk.
Hvad betyder usikkerheden?
Normalt plejer vi – midt oktober – at vide nogenlunde, hvordan kvoterne for næste år fordeles, så vi kan begynde at tilrettelægge næste års fiskeri. Det har vi ikke kunnet i år, hvor der ikke er en aftale på plads med Storbritannien, dermed er der heller ikke en aftale på plads med andre samarbejdspartnere som Norge og Færøerne. Så fiskerne ved ikke, hvor de må fiske pr. 1. januar 2021, og de ved heller ikke, hvor meget de må fiske. Den generelle usikkerhed, som vi har måttet leve med de sidste 4 år, betyder også, at man ikke kan investere fornuftigt i fremtiden, når den er så usikker, som den er. Men vi følger godt med i det igangværende EU-topmøde, hvor vi forventer en positiv Brexit-aftale der også tilgodeser fiskeriet og fiskeindustrien – slutter Esben Sverdrup Jensen.
