Den videnskabelige rådgivning fra ICES er dyster når det gælder torsk, laks og sild i hele Østersøen. Det forhold overlod et minimalt manøvrerum for EUs fiskeriministre i bestræbelserne på at balancere bevaringshensyn med beskyttelsen af arbejdspladser i de kystnære samfund.
For brisling vedtog EU 27 en meget begrænset stigning på 13%, et niveau som ligger langt under det fiskeri som bestanden i følge Det Internationale Havforskningsråd kan understøtte og stadig være bæredygtigt.
“Det er skuffende, at man fra i EU-fællesskabet side ikke ønsker at udnytte det fulde bæredygtige potentiale i brislingebestanden. Østersøen er på ingen måde død, det er bare nogle andre arter end torsk arter, der lige nu trives i et økosystem under forandring og pres fra bl.a. forurening og saltmangel. Derfor er det også meget positivt, at man fra Ministerens side nu arbejder på at afsøge potentialet i et nyt og bæredygtigt hundestejlefiskeri,” siger Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske PO.
Grønlandsk lodde og makrelkamp
Det var ikke kun Østersøen, der var i fokus på Rådsmødet. Ministrene skulle også fastsætte en midlertidig kvote for sperling, beslutte fiskerimuligheder for lodde i Grønlandsk farvand og aftale bestemmelser for makrelfiskeriet i resten af 2021. En række medlemslande forsøgte under mødet at udnytte situationen efter Brexit til at gafle en stor del af den danske makrelkvote.
“Det er helt uhørt, at man angriber den interne fordelingen af fisk i EU. Så embedsværket gik straks i alarmberedskab og fik i løbet af natten bagholdsangrebet neutraliseret og nye bestemmelser vedtaget. Fra min kommunikation med Ministeren var det klart, at det gik hedt for sig nogle timer og at han havde smøget ærmerne helt op. Det er betryggende, at vi har en regering, der ikke er bange for at tage kampene når det gælder. Det så vi også i forbindelse med brexitforhandlingerne op til jul,” fortæller Fridi Magnusen, som var i løbende kontakt med ministeriet under forhandlingerne.
Med de nødvendige justeringer af bestemmelserne for makrelfiskeriet i hus, kan danske fiskere nu fortsætte makrelsæsonen og udnytte fiskerimuligheder for op imod 165 mio. kr.
Med godt 51.000 t lodde i grønlandsk farvand er der for første gang i en årrække grundlag et betydeligt fiskeri under Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland.
“Det er positivt, at der er en solid kvote i år. Det er nyt for os at fiske i det farvand på den her tid af året. Men i en sæson hvor langt de fleste kvoter har været betydeligt reducerede, så er loddefiskeriet en god mulighed for at få sæsonen til at hænge sammen,” siger Fridi Magnusen.
